Vippende stole på job

Der er mange arbejdspladser, der har dresscode. Og det kan være en pestilens. Især som kvinde. Har du måske arbejde i en forretning eller på et hotel som receptionist? Eller i lufthavnen – som ground hostess for et stort flyselskab? Ofte skal vi kvinder have en uniform på. Vi skal have lidt hæl på skoene, som vi skal gå med i mange timer hver eneste dag. Og når man arbejder på en arbejdsplads, hvor meget af arbejdet foregår stående, så er det en ret hård prøvelse.

Hjem og stresse af

Det første, vi gør, når vi endelig er kommet hjem efter en lang arbejdsdag, er at smide skoene. Få lidt lavet lidt gymnastik for tæerne, imens vi sidder med benene oppe i sofaen. En af grundene til, at vi gør det, er, at vores arbejde foregår stående. Vi lægger derfor et enormt tryk på fødderne. Og det tryk forstørres alt efter, hvor høj skoens hæl er. Det kan være skadeligt for fødderne. Vi ser da, også at mange ældre kvinder, der har arbejdet som receptionister i mange år, har problemer med fødderne senere i deres liv. De har ofte brug for særlige indlæg i skoene – hvis de kan nøjes med det. Nogle kvinder skal have særlige sko, som er specialsyede til dem. De kan være meget kostbare. Og det kan være svært at betale omkostningen til sådan et par sko, hvis man har en lille pension og ikke kan få tilskud fra det offentlige til et par specialsyede sko. Det er et problem. Og det skal der gøres noget ved. Hurtigst muligt.

Vippestole er geniale

Heldigvis er der mange hotelkæder, flyselskaber og andre af den slags arbejdspladser, som har fået øjnene op for problemet. De er derfor begyndt at introducere vippestole til de kvinder – og mænd – som arbejder stående i lang tid hver dag. Og det er en gave, at de har forstået, at de bærer et ansvar. Ved at introducere vippestole, som faktisk ikke er andet end en meget høj skammel, der kan vippe lidt i sædet, har mange kvinder og mænd undgået at få grimme knyster og slidgigt i fødderne. Det er en tendens, som der skal rejses bevidsthed om, så flere – mindre selskaber bliver opmærksomme på problemet.

Meget billigere end sygedage

Vippestole er ikke dyre. De hjælper arbejdende mennesker over og forbi et problem, som ellers ville koste dem dyrt – og samfundet dyrt. De vippestole, som oftest bliver brugt, er ikke prangende eller grimme. De fås i godt gedigent design og er af god kvalitet. De kan holde i mange år. Og de mennesker, der bruger dem, er gladere for deres arbejde, fordi vippestolene faktisk aflaster en stor del af det pres, der ellers ville blive lagt på deres fødder, ben og ryg. Det betyder faktisk, at vippestolen er en lille investering, som giver meget stort afkast. Den bevirker nemlig, at brugeren kan slappe af, imens arbejdet udføres. Netop fordi der ikke er ømhed i ben eller tæer. Og rygproblemer udebliver, fordi vippestolen tvinger dem til at bruge deres muskulatur til at holde balancen. Det bliver dermed sundere medarbejdere.

Scroll to Top