Hvem betaler for sikring?

Jeg er på den. Vi skal have flyttet tegnestuens arkiver ned i kælderen. Det er helt ok med mig at slæbe dem derned. Mit problem er, at jeg ikke kan finde et brandsikkert dokumentskab, hvor jeg kan arkivere tegningerne horisontalt. Jeg har ledt og ledt. Ikke muligt at finde sådan et skab på nettet. Det kan bare ikke passe.

Sikre dokumentskabe

De dokumentskabe, jeg har fundet, er alle konstrueret, så man kan opbevare sammenfoldede tegninger, som kan lægges i de der mapper lodret. Men der er altså nogle tegninger, som bare IKKE skal foldes. Det er kunstværker. Jamen, hvad gør de på museer, som arkiverer malerier af de store malere? Hvordan passer de på malerierne i Vatikanet? Det kunne jeg godt lide at vide.

Jeg har kigget meget på nettet efter brandskabe, men nej. Jeg kan simpelthen ikke finde et skab, eller rettere en brandsikker skuffe, hvor skufferne er brede nok til, at jeg kan opbevare tegninger på størrelse med et A0 ark. Ja, nærmest på størrelse med et lagen.

Der findes massevis af dokumentskabe, som beskytter arkiver i A4 størrelse. De er nemmere at opbevare og kan enten lægges horisontalt eller stilles vertikalt, hvis de foldes korrekt, og bliver lagt i gode mapper. Men de store tegninger, som ikke må foldes – hvad skal jeg gøre?

Hvad koster et brandskab

Dokumentskabe – eller brandskabe kan være ret dyre – så jeg forestiller mig, at det klogeste vil være, at jeg foreslår, at vi selv tegner og konstruerer nogle brandskabe eller rettere brandskuffer, så de store tegninger kan blive arkiveret og beskyttet.

Jeg ved godt, at min chef bliver sur, når jeg kommer med det forslag, men nu har jeg altså brugt 2 uger på at lede efter et brandskab, som kan imødekomme kravene. Jeg har ikke fundet det, og jeg er ellers ret god til at finde det, vi har brug for.
Han bliver sur, fordi det vil tage tid at få det tegnet, regnet budgettet ud og så få lavet en prototype som så, skal testes, før den kan blive godkendt. Men det vil tage vores praktikant 3 timer at tegne et forslag, og så, måske vil hun have brug for 5 timer til opstille et budget.

Hun er i ulønnet praktik, så hvorfor bruge min tid på, at jeg spiller den, når hun kan gøre arbejdet på en dag og, så få lov til at lave en model af dokumentskabet og derefter en prototype. Det eneste, de vil skulle betale, er omkostningerne til materialerne, til modellen og prototypen. Jeg har allerede brugt mange penge på at søge uden held. De må da være enige i, at det er en god idé. Det kan måske ovenikøbet være en god forretning for dem.
Praktikanten kan måske også få motivation til at sætte sin kreative hjerne i gang.

Nøglebokse?

Hun nævnte i øvrigt, at det nok er værd at se på nøgleskabe og nøglebokse, da de kære nøgler jo altså også skal sikres et sted!

Jeg har været henne for at tale med praktikanten, om hun kunne tænke sig at designe sådan et møbel. Det vil hun gerne. Så nu har jeg besluttet, at min mission omkring brandsikre dokumentskabe skal sendes videre til ledelsen. De skal selv tegne og bygge det. Jeg tager alle mine udskrifter med mig til mødet i morgen, viser dem, at det produkt findes ikke umiddelbart på markedet og foreslår, at vi selv designer det.

Scroll to Top