Handicap og mobilitet

people takes and drinks

Alle vil gerne ud i naturen. De fleste af os vil helst, når vejret er godt. Men for mange er det næsten en livsnødvendighed for dem at kunne komme ud og få frisk luft hver dag. Så de vil ud i regn, vind og slud. Frisk luft er nødvendigt for os. De fleste af os er heldige: Vi skal bare trække skoene på, og så kan vi gå en tur langs stranden eller i skoven. Eller på gadernes fortove imens vi ser på forretningernes udstillingsvinduer. Der er dog nogle mennesker, der ikke er så heldige, at de bare lige kan trække i skoene og gå en tur.

Transport og kørestole

Nogle har gangbesvær og må bruge kørestol eller andre transporthjælpemidler. Og nu tænker du så sikkert, hvorfor kører de så bare ikke en tur i deres kørestol? Det skal jeg sige dig, min ven: Det er et spørgsmål om deres sikkerhed. Kørestole til brug inde i hjemmet er ofte spinklere og ikke så skridsikre, som kørestole til udendørs brug. Jovist, de kan bruges. Men terrænet skal være tørt og der må ikke være små bump på vejen.

Dette er i sig selv en begrænsning for, hvor en person, der skal bruge kørestol kan bevæge sig. En terrængående kørestol er derimod meget sikrere for den gangbesværede, fordi den er bygget til at kunne klare bump og ujævnt terræn. Det betyder ikke, at den er klodset, og at der skal være en person i nærheden, som kan hjælpe med eventuelt at skubbe.

Sammenklappelige kørestole

Det er nemlig muligt at købe en smart elektrisk terrængående kørestol, som er sammenklappelig, så den der har mobilitetsproblemer kan komme en tur i skoven eller på stranden. Sådan en kørestol hjælper – kort sagt – brugeren med at kunne komme ud i naturen – og rundt omkring til fritidsaktiviteter. Og betydningen af det må vi altså ikke glemme. Bare fordi et menneske er gangbesværet, skal det ikke undvære sine aktiviteter ude i naturen. Og ja, der er jo også praktiske gøremål som skal tackles ofte. Fx sådan noget som indkøb i supermarkedet eller hos boghandleren. Måske bliver du irriteret over at se et menneske komme imod dig i sin terrængående kørestol, når du er i supermarkedet. Men hvorfor bliver du det? Fordi du skal træde et enkelt skridt til side?

Giv en hånd hvor du kan

Det er noget pjat. Det kan du jo sagtens. Ligesom du også kan hjælpe ham med at få lagt den dyre flaske rødvin oppe fra den øverste hylde i sin indkøbskurv. Og ja, du skal tænke på, at sådan en kørestol er et stykke velfærdsteknologi, som gør brugeren i stand til selv at kunne klare mange ting – som du ellers skulle betale assistenter for at gøre via din indkomstskat. Så lad være med at brokke dig. Glæd dig over, at her kommer der et sundt menneske, med røde kinder, der bare ikke kan gå, men som kan klare sig selv. Og send et oprigtigt smil på hans eller hendes vej. Det varmer altid med et smil – og du får helt sikkert et smil tilbage.

Scroll to Top