Betale varmeregningen

varmeregning og isolering termostat

Alle taler om energipriserne. De stiger og stiger. De er steget helt vildt. Alle taler også om, hvad vi kan gøre for at dæmme op for de voldsomme stigninger. Det har jo en direkte effekt på vores privatøkonomi. Og det har åbenbart også medført en voldsom inflation. En helt ukontrolleret udvikling. Mange er faktisk begynde at betvivle, at det er krigen i Ukraine – alene – der er grund til det. Mange taler om recession. Og de fleste af os gør os mange tanker om, hvordan vi kommer igennem den næste vinter. Bare sådan nogenlunde med skindet på næsen. Der er jo nogle spåkoner derude, der siger, at det bliver den værste vinter siden 2. Verdenskrig, vi skal igennem. Hvordan kan vi gardere os bedst muligt?

Besparelser

Ja, der er mange forskellige ting vi kan gøre. Så sent som i dag hørte jeg, at mange forretninger, der sælger tekstiler, faktisk har oplevet en meget stor interesse fra folk, der spørger efter tykke tekstiler. Du ved, så de kan lave tykke gardiner, der kan trækkes for vinduer og døre (og dermed forhindre træk). Det er selvfølgelig en måde at gribe den kommende kolde tid og gardering imod den an på. Men er det ikke bare en midlertidig løsning? Det faktum, at der er træk af kold luft ind i deres bolig tyder jo på, at der er et problem i deres bolig: Manglende isolering af hulmurene. Jeg siger ikke at deres løsningsforslag med tykke tekstiler foran vinduer og døre er dårlig. Jeg siger bare, at det er en mangelfuld løsning. Deres problem vil opstå igen til næste år, hvis de ikke får gjort noget ved en af kilderne til deres problem.

Er hulmurene isolerede?

Så jeg vil foreslå, at de skal isolere hulmurene og få et tilbud på det. Det er den bedste løsning – og det vil spare dem besværet med at tage gardiner ned – og hænge dem op igen efter, at de er blevet vasket! Isolering af hulmur er generelt ikke en besværlig operation. Det kan gøres på meget kort tid. Og det vil absolut bidrage til, at varmeregningen ikke bliver så stor. Det foregår ved, at isolatørerne først kommer og tjekker hulmuren. De kan aflæse, hvor der er tilstrækkelig god isolering i en hulmur. De kan også hurtigt identificere, hvor isoleringen er mangelfuld eller fuldkommen fraværende. Det næste, de gør, er så, at de sender et hold af professionelle ud til dit hus. De vil bore nogle huller i muren – udefra – og derefter sprøjter de isoleringsmaterialet ind i hulmuren. Til sidst lukker de hullerne, de har boret i muren. Og så er arbejdet udført. De kan faktisk udføre en fuldkommen isolering af hulmurene i et hus på en enkelt dag. Så, det er altså ikke besværligt – og det medfører heller ikke et byggerod inde i dit hus. Du behøver ikke engang at være hjemme for at overse arbejdet. Alt sker udefra. Så ja, i stedet for at skulle skændes om farver og mønstre på tykke gardiner, så bør I altså få fat om roden til, at det trækker. Det er værd at tjekke firmaet Calidi – de har styr på det.

Mere end bare en bolig

Har du nogensinde tænkt på, at dit hus er mere end en bolig? Det er det sted, hvor du lægger kræfter, energi og en masse penge, så du kan have et liv, du er glad for. Din bolig er et sted, som du først forelsker dig i. Du kan lide indretningen. Du kan lide kvarteret det ligger i. Sidenhen elsker du din bolig. Du kan ikke forestille dig, at du skal flytte fra den. Du vil blive boende i mange år. Indtil du ikke kan passe boligen længere. Det er din beslutning. Jamen, hvorfor i alverden er du så ikke allerede begyndt at vedligeholde din bolig? Har du en eller anden vrangforestilling om, at en bolig bare kan passe sig selv? Du siger, at du passer haven. I får ofte malet et værelse eller inde i stuen. Du sørger for, at køkkenet er udstyret med de nyeste hårde hvidevarer. Du har lige renoveret badeværelset. Ok. Det er fint. Det er godt. Jo da. Men det er ikke tilstrækkeligt.

Har du tjekket loftet?

Hvornår har du sidst været oppe på loftet? Var det lige før jul sidste år – da du skulle hente julepynten, der står deroppe i en kasse? Ja, jeg tænkte det nok. Lagde du mærke til, at dit loft trænger til isolering? Sikkert ikke. Det var jo ikke lige det, du skulle tænke på, da du skulle hente julepynten. Men kan du forvente, at loftet isolerer sig selv? Selvfølgelig kan du ikke det. Og jeg kan godt lige fortælle dig, at isolering af loft, vil sikre, at I får en meget bedre jul, end du kan forestille dig.
Du har jo lagt mærke til at varmeregningen er steget gevaldigt over de sidste måneder. Måske det sidste halve år. En af grundene til det, er den mangelfulde isolering på loftet. Jeg siger det på en skråsikker måde. Og det gør jeg, fordi jeg er overbevist om, at det lige præcist er den manglende isolering deroppe, der er årsagen til at den varme, som din varmepumpe genererer, trænger op og ud i det fri.

Varme stiger op uden isolering

Du fyrer med andre ord for fuglene. Og det skal du altså gøre noget ved. Det vil betyde, at du bruger mindre energi til opvarmning af dit hus. Som bekendt stiger varm luft op. Og er der ikke tilstrækkelig isolering på loftet, så trænger den varme luft ud af dit hus. Det er ikke så svært at få lavet isolering deroppe. Du skal bare tilkalde en professionel og certificeret isolatør. Han vil hurtigt kunne vurdere, hvordan den eksisterende isolering af loftet kan suppleres med ny isolering. Han vil også kunne fortælle dig helt præcist, hvilket arbejde der skal laves.

Det kan nemlig godt være, at der skal laves en ny gangbro. Det kan også være, at der skal laves nye ventiler, så udluftningen på loftet kan ske. Det er nødvendigt med udluftning deroppe, så der ikke sker skader på tagkonstruktionen. Derfor: du skal sørge for isolering af dit loft. Hurtigst muligt. Det vil sikre, at du sparer på varmeregningen – og det vil sikre, at I får en dejlig, lun jul.

Scroll to Top