Arbejde i Sydspanien?

Smukke Sydspanien

Nu er du ved at være godt træt af vinteren. Fugtigt vejr og kulde har fået dig til at tænke over, hvad du egentlig vil fremover. Studierne er du glad for. Men ærlig talt: Du synes, at du trænger til en pause fra bøger, gruppearbejde og eksaminer. Et sabbatår. Bare en mulighed for at komme væk fra rutinen. Din tanke går i retning af at komme ud og rejse. Helst til forskellige steder rundt omkring i verden, men helt sikkert til et sted, hvor du kan overvintre næste år – og hvor vinteren er mildere end herhjemme i Danmark.

Mangler penge

Problemet er dog, at du ikke har sparet sammen til den her jordomrejse, du egentlig gerne ville på. Dine forældre har også sagt, at de ikke har råd til at give dig et lån. Og et nyt studielån er ikke lige vejen, du vil gå? Studiegælden kommer du ikke udenom, men du vil gerne forsøge at holde den så langt nede som muligt, indtil du får et job.

Hvad skal du gøre? Blive hjemme og kæmpe videre med studierne? Ikke tale om. Der er nemlig mange muligheder for at komme ud og rejse og opleve verden. Måske ikke helt på den måde, du havde forestillet dig, at det skulle ske på. Sådan med at rejse rundt fra sted til sted.

Tjen penge i Spanien

Du kunne måske overveje at flytte til Sydspanien i et års tid. Sydspanien er jo et sted, mange danskere vælger at bruge de hårde vintermåneder netop, fordi klimaet er meget mildere. Der må da være muligheder for at finde et job i Sydspanien. Ja, det vil måske binde dig til et sted i en længere tid end du egentlig havde planlagt. Men tænk over, at du får muligheden for at lære den spanske kultur og det spanske sprog at kende godt. Og det kan være meget værdifuldt. Det vil helt sikkert åbne flere muligheder for dig – end du lige tænker over nu. Fx: Når du kan det spanske sprog, vil det blive meget nemmere for dig, når du skal realisere rejsen til Argentina senere i dit liv. Du vil få muligheden for at komme tættere på de spansktalende kulturer overalt i verden. Spansk bliver jo talt i Sydamerika og i nogle lande i Asien – og selvfølgelig i Spanien.

Danske rettigheder i Spanien

Ved at finde et job i Sydspanien vil du også kunne sikre dig, at du ikke skal låne penge til opholdet der. Og fordi Spanien er et EU land, har du rettigheder der også. Fx adgang til sundhedsvæsenet dernede. Du vil med andre ord åbne en dør til mange nye steder, du kan besøge i dit liv. Og du har jo fremtiden foran dig. Den der jordomrejse behøver ikke at ske lige nu. Den kan vente, til du er færdig med studierne, og har fået et job inden for dit felt. Måske skal den splittes op i mange mindre rejser fremover. Det er jo ganske almindeligt, at vi holder ferie langt væk fra Europa. Så overvej muligheden med et job i Sydspanien i et års tid. Prøv noget nyt.

Scroll to Top