Det er fredag morgen, og min mand er ved at gøre sig klar til at gå på arbejde. Han arbejder i en bank. Lige nu kan jeg høre, at tænderne får en ordentlig omgang med tandbørsten. Det er den elektriske, han har fat i, kan jeg høre. Det betyder, at han har mange møder med kunder. Øv, det betyder igen, at han kommer hjem og er træt. Og vi skal til fest i aften, så det ville have været rart, hvis han kunne være oplagt til en sjov aften med vennerne.
Pantebreve
Vi får en kop kaffe sammen, inden han skal afsted. Han kører ca. 25 km ind til byen, hvor han arbejder. Han fortæller mig, at han har en kunde, som han skal forklare alt om pantebreve. Det er hans speciale. Han fortæller mig, at det bliver et svært møde, fordi den kunde han har møde med intet forstår. Hun aner intet om økonomi og om, hvordan tingene fungerer. Så han skal bruge 3 gange mere tid på at forklare hende, hvordan og hvorledes det hænger sammen med pantebreve. Hun er ved at købe et hus og er så usikker. Men hun er en god kunde, så han er blevet beordret af chefen til at behandle hende som en dronning. OK. Måske er det bare chefen, som ikke længere gider at forklare og forklare, så hun forstår, hvordan tingene hænger sammen. Han siger, at han skal have legoklodserne frem, så han kan illustrere det med pantebrevene i farver og form for hende. Griner.
Viden om pantebreve?
Min mand tager sin laptop med sig, kysser mig farvel og ønsker mig en god dag. Han kører afsted ind til byen.
Selv sætter jeg mig ved køkkenbordet med min kaffekop. Jeg synes egentlig, at min mand er lidt nedladende over for den kunde, når han taler sådan om hende. Hvad ved jeg selv om pantebreve? Faktisk intet. Jeg ved, at det er en kontrakt, man skriver under på, så man enten accepterer, at en anden har pant i sin ejendom, eller at man har pant i en anden persons ejendom. Så langt så godt. Men ellers? Intet.
Er det typisk, at kvinder ikke ved noget om pantebreve, eller er det bare en mands måde at vise sig selv med? Jeg kan ikke lade være med at tænke over det. Jeg har aldrig sådan haft ansvaret for vores økonomi. Jeg ved faktisk ikke, om den er god eller dårlig. Det styrer min mand. Måske har han pantebreve, som jeg ikke ved noget om? Måske er det bare et levn fra fortiden, som mænd stadig tror på: Kvinder skal ikke bryde deres hjerne omkring familiens økonomiske forhold. Det ligger ligesom uden for kvindens gerninger…. Nej, nu må jeg holde op. Selvfølgelig ved kvinder meget om deres familiers økonomi. Og det bør vi da. Det kan da ikke være meningen i et samfund, hvor vi skulle være ligeværdige, at kvinder ikke ved, hvad der sker.
Jeg beundrer egentlig den kvinde, som skal lære om pantebreve i dag. Hun har åbenbart insisteret på at få svar på spørgsmålene, hun har. Det kunne vi vist lære meget af.
