Solen skinner. Det er varmt. Og jeg sidder her ved mit skrivebord og er ved at læse til eksamen. Det er altid godt vejr, når jeg skal til eksamen. Hvorfor skal jeg endnu engang opleve denne uretfærdighed? Det er altså svært ikke at lade være med at tænke på 100 andre ting end bøgerne og matematik. Jeg kigger ud på baggårdens træer. Nede i gårdmiljøet er der nogle unger, der leger. De ræser rundt på små cykler og har det bare helt konge. Kan ikke lade være med at tænke på, at jeg ville ønske, at det var mig, der var 5 år gammel og frygtløs.
Far kommer
Jeg forsøger krampagtigt at vende til bage til læsningen. Det er godt nok svært. Min far, som har fri i dag, kommer ind til mig og sætter sig på min seng ved siden af skrivebordet. Han spørger om, hvordan det går med eksamenslæsningen. Hvor langt er jeg kommet. Jeg forsøger at være overbevisende, når jeg fortæller ham, at det går fint. Jeg er stadig på linje med, hvad jeg har planlagt. Han kigger på mig, men siger ingenting. Jeg ved, at han ved, at jeg ikke siger sandheden. ”Du kunne du ikke tænke dig at holde en pause og hjælpe mig med at få bestilt den vinduespudser i København, så din farmor ikke skal risikere livet, når hun gør rent?” Jeg kommer til at grine. ”Hvad? En vinduespudser? Hvad skal du med ham?”
Som en gave
Min far forklarer mig, at han har besluttet at give sin mor en vinduespudser i fødselsdagsgave. Hun bliver 82 på fredag. Og hun har inviteret os alle sammen til reception. På fredag. Men hun kan ikke nå at få gjort helt rent i hele huset. Hun har lige været i telefonen til ham og beklaget sig over sine gigtsmerter.
Jeg tænker på hende. Hun er en sød gammel dame. Holder meget af mig. Og jeg holder af hende. Så jeg skriver bare i min browser: ”Vinduespudser København” og får et søgeresultat frem, mens min far forklarer om deres samtale. Det var selvfølgelig det kendte firma MEM Polering i København, der dukkede op.
Min far har forvildet sig ud en snak om fødselsdagsfest og gaver. Jeg lytter ikke helt til ham. På et tidspunkt afbryder jeg ham og fortæller ham, at jeg har fundet et vinduespudserfirma, som giver rabat, når man har brugt dem 10 gange til at få pudset vinduer med. Kunne han tænke sig at købe sådan et 10-turs kort til hende.
Ordning med fast vinduespudsning
Han kigger på mig, mens jeg åbner firmaets site i min browser. ”Det er jo lige præcist sådan en ordning, hun skal have. Kan hun selv bestemme, hvornår de kommer med det der 10-turs kort?” Jeg kan ikke se, at der er noget om faste tidspunkter, hvor man kan bruge kortet, så det må betyde, at der ikke er nogen restriktioner for, hvornår man kan bruge deres ydelser. Min far giver mig sit kreditkort og beder mig om at købe et 10-turs kort til hende. Jeg taster oplysningerne ind og betaler med min fars kreditkort.
Vi sludrer lidt om alting. Derefter går han tilbage ud til sit havearbejde. Jeg fortsætter min læsning.
