Du og din hustru har nogle diskussioner derhjemme. Det er ikke skænderier. I er bare ikke helt enige. På den ene side vil I gerne bygge et fritidshus på den grund I købte oppe ved Hundested sidste år. På den anden side, så er der mange overvejelser over, hvor meget det vil kræve først at bygge fritidshuset og dernæst vedligeholde det. Det der med at male træværk udvendigt i dagevis, slibe vinduesrammer og den slags er ikke lige din yndlingsbeskæftigelse i weekenderne. Din hustru siger, at det bliver en leg.
Vil gerne i gang
Du har sådan set lyst til at komme i gang med projekt: ”Bygge fritidshus”, men der er mange ting, du ikke ved omkring det at bygge et hus. Det gør dig usikker. Og det bekymrer dig lidt, at I kaster jer selv ind i et projekt, som du ikke har overblik over. Især den økonomiske side af sagen er kilde til bekymring. Hvad vil det egentlig koste jer at bygge et lille fritidshus oppe på grunden? Hvor meget skal du spare op, før du kan starte projektet? Og hvor lang tid vil det tage at betale et eventuelt lån tilbage? I bliver jo nok nødt til at låne penge til at starte projektet med. Håndværkere er ikke billige – og de skal betales for arbejdet, de udfører.
Gå systematisk til værks
Hør her: I stedet for at gå og spekulere og skabe problemer, der hvor de ikke er, så kunne du starte med at undersøge, hvad det vil koste at bygge fritidshus på en systematisk måde:
Find først ud af, hvad I vil have. Skal det være et lille eller større fritidshus? Skal det kunne huse 4 eller 6 mennesker? Skal det være et primitivt lille hus – eller skal det have alle mulige komfortable faciliteter – inklusive sådan et udendørs saunabad? Eller skal det være et ganske almindeligt sommerhus, hvor I kan have nogle gæster til at overnatte, uden at I ligger og forstyrrer hinanden inde på stuegulvet?
Måske starte beskedent
Måske er det bedste for jer at starte med et lille beskedent hus. Hvem siger, at det at bygge fritidshus er noget der afsluttes nogensinde? Det kan jo godt tænkes, at I senere vil have bygget et ekstra værelse til huset? Er det ikke på den måde, at nogle af de mest charmerende sommerhuse er blevet til? Folk har bygget et lille hus. Så har de bygget til i den ene retning. Senere i den anden. Dermed er der opstået et sommerhus, der ikke længere bare er et lille fritidshus. Det er blevet til et større sommerhus. Undervejs blev der sikkert også lavet om på rummenes funktioner: Et toilet er blevet flyttet over i et værelse. Det gamle toilet er blevet til et lille værksted osv.
Ja, der er mange måder at bygge fritidshus på. Det er op til jer, hvordan I vil gøre det. Men husk på, at I skal sørge for at bygge på en måde, så huset bliver energirigtigt og miljøvenligt. Det betyder: Genbrugsmaterialer, smarte løsninger til energibesparelse mv. Og selvfølgelig skal I overholde lovgivningen.